Lige nu er mange danske boligejere er i panik, da boligpriser endelig er begyndt at falde. Mange tænker på, at de ikke længere kan få det samme for huset, men det er den helt forkerte måde at tænke på.
Boligejerne burde istedet glæde sig over at boligpriserne falder. Der er nemlig en kæmpestor fordel ved faldet, som langt de fleste overser. En fordel som giver mulighed for at tjene masser af penge skattefrit.
Den kæmpestore fordel er, at det ikke kun er din egen bolig som er faldet i pris. Stort set enhver bolig på det danske boligmarked er faldet i pris og de er næsten allesammen faldet med nogenlunde samme antal procent.
Det ensartede fald i boligpriserne betyder, at en større og dyrere bolig er faldet mere i pris end en lille bolig. Det er derfor billigere at flytte i en større bolig nu end det var før boligpriserne begyndte at falde.
Et eksempel
Familien Jensen bor i et hus der kostede 2 millioner før boligpriserne begyndte at falde. Før boligpriserne begyndte at falde kostede det større hus de gerne vil flytte over i 4 millioner. Dvs. en difference på 2 millioner kr.
Hvis vi siger faldet i boligpriserne har været 15%, så er familien Jensens hus nu 1,7 millioner værd og det større hus 3,4 millioner værd. Det betyder at prisfaldet giver familien Jensen mulighed for at spare 300.000 kr, da difference nu pludselig kun er 1,7 millioner kr.
Gevinsten bliver endnu større hvis boligpriserne stiger igen. Hvis det større hus senere kan sælges for fx. 5 millioner, så har familien Jensen tjent 1,6 millioner ved at at købe efter boligpriserne faldt. 600.000 kr mere end hvis det havde købt det større hus før boligpriserne faldt.
Hvis man husker på ovenstående mulighederne for at tjene penge, så er det faktisk ret godt at de danske boligpriser er faldet.

1 comment
Bo Knudsen says:
Feb 4, 2011
Det er teoretisk helt rigtigt, hvad der står !
Men jeg syntes I glemmer en stor medspiller på i artiklen – Finanseringen !
Hvad hjælper det Jensen vil købe et hus 15 % billigere, når de kun kan få finanseret omkring 70 % af hvad de kunne, da boligmarkedet var på toppen – de store prispresser i dette er helt klart banker og realkreditinstitutter – de var med til at presse priserne i vejret – nu presser de dem ned, da de har strammet TEMMELIG meget på kreditvurderingen
For et eller andet sted er det jo imod alt sund fornuft, at priserne daler så meget som de gør, når renten er historisk lav – der er så flere grunde til prisfaldet, stigende arbejdsløshed, tvangsauktioner m.m.
Men ellers er det en meget fornuftig pointe, I har – og det ville da gavne boligmarkedet, hvis I tog det med i Go’ Morgen Danmark eller andre landsdækkende primetime medier
Føler ikk’ selv det er fedt med prisfald, da jeg lige har fået revurderet et forhåndslån – men det er jo så en anden historie
Mvh Bo Knudsen
Mvh Bo Knudsen