Indtil for nyligt var mobilt bredbånd temmeligt dyrt, men nu er der heldigvis kommet gang i markedet og priserne er styrtdykket til lige under 300 kr om måneden. En pris der ligger på niveau med prisen på traditionelt ADSL bredbånd, så pludselig er mobilt bredbånd blevet en mulighed for alle og enhver.

Installation

USB porteMobil bredbånd fungerer ved at du tilslutter et specielt modem til din computer. Typisk skal dette modem tilsluttes en USB port, som der er mindst en af i næsten enhver computer. Selv min 6-7 år gamle bærbar har en USB port, så det vil overraske mig hvis din computer ikke har det (se på billedet hvordan en USB port ser ud).

Hastighed

Et modem til mobilt bredbånd er væsentligt hurtigere end traditionelle modems, så du behøver ikke frygte at alting går ligeså langsomt som internet via modem i gamle dage. Mobil bredbånd er dog stadig langsommere end de fleste slags bredbånd via kabel (dvs. fx. ADSL).

Dækning

Inden du løber ud og køber mobilt bredbånd, så skal du være opmærksom på om der er dækning der hvor du har brug for det. Mens jeg skriver dette dækker firmaet 3 lidt over 84% af befolkningen med mobil bredbånd og hastigheden er bedst i de store byer (København, Århus, Ålborg og Odense). De andre udbydere af mobilt bredbånd har nogenlunde samme dækning som 3 mobil. Du kan se et kort over dækningen på 3’s hjemmeside.

Jeg tror på at mobilt bredbånd vil blive mere og mere udbredt, så indenfor et par år er der sikkert tæt på 100% dækning i Danmark (fuldstændig 100% dækning er svært at opnå, da det så er nødvendigt at få forskellige mærkelige småøer med).

Priser

Hvis du vil have mobilt bredbånd, så kan du se priserne på det og andre slags bredbånd i min sammenligning af bredbånd priser.