Det er temmeligt farligt, da de faktiske udgifter ved at eje en bolig er langt større end de fleste umiddelbart regner med.

Udgifter i procent

Iflg. Bolius.dk svarer udgifterne til lånet typisk til 3,2-5,1% af boligens handelspris hvert år. Hvor meget lånet koster afhænger af lånetypen, da afdragsfrie lån fx. er billigere end fastforrentede lån.

Udover lånet, så skal der også betales for el, vand, varme, løbende vedligeholdelse og ejendomsskatter. Iflg. Bolius.dk svarer denne del af udgifter til 2,8% af boligens handelspris hvert år – uanset om det drejer sig om et hus eller en lejlighed.

Udgifter i kroner og ører

Det kan være svært at forholde sig til procenterne, så jeg har lavet et skema nedenfor. Mit skema gør det forhåbentlig nemmere at se hvad det faktisk koster at eje en bolig i Danmark. Alle udgifter udover lånet har jeg samlet i kolonnen diverse.

Jeg har regnet med en udbetaling på 5%. Bemærk iøvrigt at talene af afhænger af den enkelte bolig, dvs. at der ikke er nogen garanti for om de faktiske udgifter til din bolig bliver større eller mindre hver måned.

Jeg har prøvet at grave lidt hos Danmarks Statistik, der hver måned opgører antallet af tvangsauktioner i Danmark. På den måde har jeg fundet en masse data, som jeg har brugt til at lave nedenstående graf.

Antal tvangsauktioner i Danmark fra februar 1993 til april 2008

I min graf kan vi se følgende:

• Antallet af tvangsauktioner er steget noget de sidste tre-fire måneder, hvilket tyder på en opbremsning i økonomien. Dvs. at vores nuværende højkonjunktur er ved at blive afløst af en lavkonjunktur.
• Vi skal helt tilbage til marts 2005 før der sidst var lige så mange tvangsauktioner (202) som der var i april 2008. Fra april 2007 til april 2008 er det totale antal tvangsauktioner i Danmark steget med 79%.
• Det nuværende antal af tvangsauktioner er stadig lavt i forhold til i starten af halvfemserne.

Politiken har derfor ret i at flere og flere familier går på tvangsauktion, men tilbage står så spørgsmålet om hvad det betyder for den typiske familien Danmark.

Hvad betyder tvangsauktionerne for dig og din økonomi

Hvis du går og overvejer at købe hus eller lejlighed, så kan du bruge antallet af tvangsauktioner til at håbe på yderligere prisfald på boligmarkedet. En opbremsning af økonomien betyder nemlig at flere og flere ikke har råd til at blive siddende i deres boliger, hvilket fører til købers marked. Dvs. at der er flere boliger til salg end der er købere til.

Hvis du tilgengæld overvejer at sælge din bolig, så skal du nok se at komme i gang. Du risikerer nemlig at priserne falder endnu mere i de kommende måneder.

Desværre er der ikke noget der er helt sikkert. Ingen ved hvorlænge vores højkonjunktur vil vare og om hvad der præcist vil ske med vores økonomi indefor de næste måneder og år. Personligt gætter jeg på at der snart kommer lavkonjunktur, men det er ikke sikkert alle er enige med mig.

Tvangsauktioner for ejerlejligheder og enfamiliehuse

Jeg synes det kunne være spændende at kigge på antallet af tvangsauktioner for ejerlejligheder og enfamiliehuse alene, da det nok er den slags boliger der interesserer de fleste af os. Igen har jeg allieret mig med Danmarks Statistik og fundet data til de to nedenstående grafer.

Antal tvangsauktioner for ejerlejligheder i Danmark fra februar 1993 til april 2008

Antal tvangsauktioner for enfamiliehuse i Danmark fra februar 1993 til april 2008

I de to grafer kan vi se, at antallet af tvangsauktioner for ejerlejligheder og enfamiliehuse følger tendensen for hele boligmarkedet. I begge tilfælde er der sket en stigning i antallet af tvangsauktioner indefor de sidste måneder.

Stigningen er dog væsentligt mere dramatisk for ejerlejligheder end den er for enfamiliehuse. Hvis vi sammenligner april 2008 med april 2007, så er der for ejerlejligheder sket en stigning på 417%, mens stigningen for enfamiliehuse er på 52%. For det total antal tvangsauktioner i Danmark er der som tidl. nævnt sket en stigning på 79% fra april 2007 til april 2008.

Boligejerne burde istedet glæde sig over at boligpriserne falder. Der er nemlig en kæmpestor fordel ved faldet, som langt de fleste overser. En fordel som giver mulighed for at tjene masser af penge skattefrit.

Den kæmpestore fordel er, at det ikke kun er din egen bolig som er faldet i pris. Stort set enhver bolig på det danske boligmarked er faldet i pris og de er næsten allesammen faldet med nogenlunde samme antal procent.

Det ensartede fald i boligpriserne betyder, at en større og dyrere bolig er faldet mere i pris end en lille bolig. Det er derfor billigere at flytte i en større bolig nu end det var før boligpriserne begyndte at falde.

Et eksempel

Familien Jensen bor i et hus der kostede 2 millioner før boligpriserne begyndte at falde. Før boligpriserne begyndte at falde kostede det større hus de gerne vil flytte over i 4 millioner. Dvs. en difference på 2 millioner kr.

Hvis vi siger faldet i boligpriserne har været 15%, så er familien Jensens hus nu 1,7 millioner værd og det større hus 3,4 millioner værd. Det betyder at prisfaldet giver familien Jensen mulighed for at spare 300.000 kr, da difference nu pludselig kun er 1,7 millioner kr.

Gevinsten bliver endnu større hvis boligpriserne stiger igen. Hvis det større hus senere kan sælges for fx. 5 millioner, så har familien Jensen tjent 1,6 millioner ved at at købe efter boligpriserne faldt. 600.000 kr mere end hvis det havde købt det større hus før boligpriserne faldt.

Hvis man husker på ovenstående mulighederne for at tjene penge, så er det faktisk ret godt at de danske boligpriser er faldet.